Ondt i maven og kvalme: Kan stress være en del af forklaringen?

Ondt i maven og kvalme kan være både ubehageligt og forstyrrende i hverdagen. Nogle oplever symptomerne i korte perioder, mens andre mærker, at problemerne vender tilbage igen og igen. Der kan være mange forskellige årsager til både mavesmerter og kvalme, og derfor er det vigtigt ikke automatisk at antage, at symptomerne skyldes stress.

Alligevel er der en tydelig forbindelse mellem vores mentale belastning og den måde, kroppen reagerer på. Perioder med stress, bekymringer eller manglende restitution kan hos nogle mennesker ledsages af blandt andet kvalme, uro i maven og andre fordøjelsesproblemer.

Hvis du ofte får ondt i maven og kvalme i travle eller belastende perioder, kan det derfor være relevant at se nærmere på hele din hverdag. Søvn, arbejdsbelastning, måltider, bevægelse og muligheden for at finde ro kan alle være relevante faktorer.

Hvorfor kan man få ondt i maven og kvalme?

Mavesmerter og kvalme er symptomer og ikke en bestemt sygdom. De kan derfor opstå af mange forskellige grunde. Kvalme kan blandt andet forekomme ved problemer fra mave-tarmsystemet, infektioner, påvirkning fra medicin og en række andre tilstande.

Det betyder også, at tilbagevendende mavesmerter eller kvalme bør tages alvorligt, især hvis symptomerne er nye, kraftige eller bliver ved.

Midlertidigt ubehag kan eksempelvis opstå i forbindelse med:

• Ændringer i kost eller måltidsmønster
• Infektion
• Travle og stressende perioder
• Søvnmangel
• Bekymringer og mental uro
• Andre problemer fra mave og tarm

Det interessante er, at stress ikke nødvendigvis kun mærkes som tankemylder eller følelsen af at have for meget at lave. Kroppen kan også reagere fysisk.

Sammenhængen mellem stress og maven

Mange kender udtryk som at have sommerfugle i maven eller en knude i maven. Det illustrerer meget godt, hvor tæt vores mentale tilstand og fordøjelsessystem kan hænge sammen.

Når kroppen oplever stress, bliver der sat gang i en række fysiske reaktioner. Hvis belastningen fortsætter gennem længere tid, kan nogle begynde at opleve fysiske symptomer. Sundhed.dk nævner blandt andet kvalme, halsbrand, svien i maven, diarré, forstoppelse og appetitløshed blandt mulige stresssignaler.

Det betyder ikke, at ondt i maven automatisk skyldes stress. Men hvis symptomerne særligt viser sig i perioder med højt arbejdspres, bekymringer eller meget lidt restitution, kan det være værd at undersøge, om belastningen spiller en rolle.

Hvordan føles en stresset mave?

Der findes ikke én bestemt type mavesmerte, der betyder, at man er stresset. Symptomerne kan være forskellige fra person til person.

Nogle oplever eksempelvis:

• Kvalme
• Uro eller svien i maven
• Ændret appetit
• Oppustethed
• Diarré eller forstoppelse
• Generelt ubehag i maven

Samtidig kan tankemylder, dårlig søvn, spændinger og træthed være til stede.

Hvis flere af disse ting opstår samtidig i en periode med høj belastning, kan det være et signal om, at kroppen mangler restitution. Symptomerne kan dog også skyldes noget helt andet, og det er derfor vigtigt at reagere på vedvarende eller bekymrende maveproblemer.

Se på belastningen i din hverdag

Hvis du mistænker, at stress er med til at påvirke din mave, kan det være nyttigt at se nærmere på, hvordan din hverdag faktisk ser ud.

Har du mange deadlines? Springer du ofte frokosten over? Arbejder du videre om aftenen? Sover du dårligt, fordi tankerne fortsætter, når du går i seng?

Nogle gange bliver en belastende hverdag så normal, at man først lægger mærke til den, når kroppen begynder at reagere.

Det kan derfor være relevant at overveje:

• Om du har mulighed for pauser i løbet af dagen
• Om du spiser regelmæssigt
• Om du sover tilstrækkeligt
• Om du kan slippe arbejdet i fritiden
• Om du ofte føler dig anspændt eller på vagt
• Om der er plads til aktiviteter, hvor du reelt kobler af

Målet er ikke nødvendigvis at fjerne alle krav fra hverdagen. Det handler i højere grad om at skabe en bedre balance mellem belastning og restitution.

Skab mere ro omkring dine måltider

Når hverdagen er travl, kan måltider nemt blive noget, der skal klares hurtigt mellem andre opgaver. Man spiser foran computeren, springer et måltid over eller spiser meget sent.

Hvis du samtidig oplever ondt i maven og kvalme, kan det være en god idé at skabe mere regelmæssighed omkring måltiderne.

Forsøg eksempelvis at sætte tid af til at spise uden samtidig at arbejde. Spis i et roligt tempo, og vær opmærksom på, om bestemte fødevarer eller situationer ser ud til at forværre dine symptomer.

Der findes ikke én kost, som automatisk løser stressrelaterede maveproblemer. Derfor er det ofte mere relevant at se på dine egne mønstre end at indføre meget restriktive regler uden en klar grund.

Pauser handler om mere end at stoppe med at arbejde

En pause er ikke nødvendigvis restitution. Hvis frokostpausen bruges på arbejdsmails, og aftenen bruges på at tænke på næste dags opgaver, får kroppen ikke nødvendigvis den pause, den har brug for.

Derfor kan det være værd at arbejde mere bevidst med aktiviteter, hvor opmærksomheden flyttes væk fra krav og opgaver.

Det kan være:

• En kort gåtur
• Rolig bevægelse
• Tid uden telefon og computer
• Musik eller læsning
• Tid udendørs
• Afslappende behandlinger

Hvilken metode der fungerer bedst, varierer fra person til person. Det afgørende er, om du oplever, at aktiviteten hjælper dig med at finde ro.

NADA øreakupunktur med fokus på ro og afslapning

For nogle kan behandling med fokus på afslapning være et supplement til andre ændringer i hverdagen.

NADA er en standardiseret form for øreakupunktur, hvor fem bestemte punkter i hvert øre stimuleres. Hos Susanne Vestergaard anvendes behandlingen blandt andet med fokus på indre uro, stress, tankemylder og balance.

Du kan læse mere om NADA øreakupunktur og hvordan selve behandlingen foregår.

Det er vigtigt at betragte denne type behandling som et muligt supplement til arbejdet med ro og restitution. Den bør ikke bruges som erstatning for lægelig vurdering af tilbagevendende mavesmerter eller kvalme.

Når tankerne fortsætter efter arbejdsdagen

Stress handler ofte ikke kun om antallet af opgaver. Problemet kan også være, at hjernen aldrig får lov til at slippe dem.

Du kan være gået hjem fra arbejde, men stadig mentalt være midt i dagens problemer. Du gennemgår måske samtaler igen, planlægger næste dag eller bekymrer dig om opgaver, du ikke nåede.

På den måde kan belastningen fortsætte længe efter, at arbejdsdagen officielt er slut.

En fast rutine efter arbejde kan hjælpe med at markere overgangen til fritid. For nogle er det en gåtur. For andre er det træning, madlavning, musik eller tid sammen med familien.

Det behøver ikke være kompliceret. Pointen er at skabe et tidspunkt på dagen, hvor arbejdet får lov til at slutte.

Access Bars som afslappende behandling

Access Bars er en anden behandling, som nogle vælger i perioder med meget mental uro. Under behandlingen berøres en række punkter på hovedet, mens klienten ligger ned. Hos Susanne Vestergaard beskrives behandlingen med fokus på blandt andet afslapning, tankemylder, indre uro og stress.

Hvis du er nysgerrig på behandlingen, kan du læse mere om Access Bars.

Der er begrænset videnskabelig dokumentation for Access Bars som egentlig behandling af stress eller fysiske symptomer. Derfor giver det mest mening at betragte behandlingen som en mulighed for afslapning og velvære og ikke som behandling af årsagen til mavesmerter eller kvalme.

Søvn kan have stor betydning

Når man er presset, er søvnen ofte noget af det første, der bliver påvirket. Man kan have svært ved at falde i søvn, vågne flere gange eller føle sig træt, selv efter mange timer i sengen.

Samtidig bliver det ofte sværere at håndtere hverdagens krav, når man ikke føler sig udhvilet. Derfor kan søvn og stress ende med at påvirke hinanden.

En regelmæssig døgnrytme kan være et godt udgangspunkt. Det kan også hjælpe at skabe en roligere periode inden sengetid og undgå at afslutte dagen med arbejdsmails og opgaver.

Hvis tankerne fylder meget, kan du forsøge at skrive næste dags vigtigste opgaver ned tidligere på aftenen. Det kan gøre det lettere at slippe behovet for at huske alt, når du skal sove.

Hvornår skal du reagere på ondt i maven og kvalme?

Selvom stress kan ledsages af maveproblemer, bør man ikke forklare vedvarende symptomer med stress uden videre.

Kontakt læge, hvis du er bekymret, hvis symptomerne fortsætter, eller hvis de bliver værre. Det gælder især ved kraftige eller pludselige mavesmerter, gentagne opkastninger eller andre tydelige ændringer i dit helbred.

Kvalme har mange mulige årsager, og en korrekt vurdering afhænger blandt andet af de øvrige symptomer og din sygehistorie.

At søge læge betyder ikke, at stress ikke kan være relevant. Det handler om først at sikre, at symptomerne ikke kræver anden behandling.

Giv både maven og resten af kroppen mere opmærksomhed

Ondt i maven og kvalme kan være kroppens måde at fortælle, at noget ikke fungerer optimalt, men symptomerne fortæller ikke nødvendigvis præcist hvorfor.

Hvis undersøgelser ikke viser en anden forklaring, og du samtidig oplever høj belastning, tankemylder, dårlig søvn eller indre uro, kan det være relevant at arbejde mere aktivt med stress og restitution.

Det kan indebære bedre pauser, tydeligere grænser omkring arbejdet, regelmæssige måltider, søvn, bevægelse og aktiviteter, hvor kroppen får mulighed for at falde til ro. For nogle kan afslappende behandlinger indgå som et supplement.

Det vigtigste er ikke at ignorere symptomerne eller automatisk konkludere, at de “bare” skyldes stress. Se i stedet på kroppen som en helhed, reager på vedvarende gener og skab bedre plads til restitution, hvis din hverdag over længere tid har været præget af højt pres.